Oplysninger om Ingeborg Schmidt HANSEN

Livet i Kåstrup indtil børnene forlader gården:
Ingeborg Schmidt Hansen er døbt i Rørby kirke, idet hendes forældre er Chresten Hansen og Juliane, født Freiesleben. Hun blev båret af pigen Olivia Hjort af Årby. (Oldemor til Grethe Jensen , Ewaldsbakken i Hellerup)og det gik således, at fadder til dåben 29 maj 1873 ungkarl Johan Henrik Freiesleben fra Kåstrupgården, blev viet til Olivia Nielsine Hjort i vor Frue kirke, Kalundborg den 12 juli 1903, og dermed Oldefar til samme Grethe Jensen. se noter. Deres søn Jørgen Peter Freiesleben, gift med en bornholmsk pige Margrethe Caroline Kirstine 345, blev herefter Bedsteforældre til Grethe Jensen. Men hvem er hendes forældre? Der var flere børn i ovennævnte ægteskab bl. a. Mimi Pedersen som boede og døde på Mors og var gift med en trafikassistent fra Århus. Der skulle være to piger Ester og Ellen og endelig er kendt en præst Paul Freiesleben, hvis levnedsforløb jeg har fra Frelsens Hær i Aalborg. En opklaring er kun mulig ved at kontakte Kalundborg Lokalhistorieske Arkiv, idet alle hendes papirer og optegnelser om hendes slægt, af hendes mand Jørgen Jensen er sendt dertil efter hendes død i 1992. De øvrige faddere til Ingeborgs dåb var gårdmændene Søren Hansen og Søren Jensen, Årby. De var svogre og begge gift med piger fra Kåstrupgården.
 
Ifl. folketælling 1880 bor der på gård nr. 5 i Kåstrup by: Hans Chr. Schmidt 37 år og hans hustru Caroline Freiesleben 32 år (datter fra Kåstrupgård) samt en plejedatter Ingeborg Hansen 6 år, og hun er 29 år da gården forlades i Kåstrup og familien flytter til Adelgade 22 Kalundborg og kaldes nu Ingeborg Schmidt Hansen.
 
Ingeborg blev den 12 juli 1903 i vor Frue kirke Kalundborg viet til Tømrermester Lars Hansen, adresse: Boeslunde søn af gårdmand Hans Christensen og hustru Ane Kirstine Larsdatter. I øvrigt fra Kb var forloverne: Hendes plejefar Købmand Hans Chr. Schmidt Adelgade 22, som i 1902 havde etableret forretningen og købt det ret store hus i en længe mod gaden og med baghus i gården, og Tømrer Chr. Slott Christensen i Adelgade.
Der var hele seks familier i Tømmerup-Kåstrup-Istebjerg samt Årby som var knyttet sammen i slægtsbånd. Ikke mindst fire søstre Freiesleben fra Kåstrupgård havde et sammenhold uden lige, og efterhånden der var barnedåb og bryllup stod ægtemændene samt diverse ungkarle frem som faddere eller forlovere. De mange oplysninger som er samlet fra kirkebøgerne fortæller præsist om store og små begivenheder.
En person som ustandselig var til rådighed for alle familiegrene, var min Oldefar, sognefoged Søren Hansen, Oxemosegård ligesom hans svigerfar Proprietær Jørgen Freiesleben, Kåstrupgård. Jeg kan slutte mig til, at han levede en tryg barndom på sin fars gård nr. 2 i Kåstrup. Han fik en stedfar og søskende som han hele tiden fulgte i sorger og glæder. Jeg er sikker på, at han aldrig svigtede sin mor Ingeborg Chrestensdatter, som styrede gård, børn og børnebørn. Han optræder hele tiden som fadder for sine søskendebørn. Der var en lille pause medens han var deltager i krigen 1864, men så trådte familien Freiesleben til samt hans broder Chresten Hansen. Jeg var længe i tvivl om hvor Søren Hansen boede før han blev gift med den ældste datter Freiesleben den 06 juli 1857, men da han anføres som indsidder ved Kristine Anthonsens barnedåb den 16 nov. 1857 er der ingen tvivl om at han tidligt var etableret landmand på eget brug. Tidspunktet for flytning til den nyopførte Oxemosegård efter brand, kan tidsbestemmes til mellem 16 juli 1859 ( min farfar Hans dåb i Tømmerup kirke) og 12 feb. 1860 (hvor Lars Peder Anthonsen bliver båret til dåb af gårdmand Søren Hansens kone Ane Marie Freiesleben af Årby). Det fremgår at samme dåbshandling, at ungkarl Chresten Hansen nu også bor i Årby. Ungkarle og piger mødte hinanden til disse dåbshandlinger og blev selv etableret.
 
Jeg vender nu tilbage til Adelgade 22 som blev et samlingssted for flere familiegrene. Søren Hansen havde som Sognefoged, Lægdsmand og formand for kirke og samfund et utal af officielle pligter. Derfor stod Ane Marie tit for det daglige arbejde på gården, hvor hun jo også var madmoder for et antal karle og piger og desuden holdt hun sammen på børn og børnebørn især sine egne, men i lige så høj grad hos sine søskende. Hun færdedes i alt slags vejr og tit til fods til den nærmest boende Frederikke i Årby, men også til Caroline i Adelgade som senere husede Juliane som enke. Hendes datter Ingeborg boede indbefattet hjemmeværende børn i ca. 20 år i baghuset til Adelgade. Det har også vist sig, at hendes egen datter Ingeborg gift med Chr. Wilhelm Nielsen, som omkom den 02 maj 1915, idet han som togfører faldt af toget. Hun boede i mange år i Adelgade 22 måske helt frem til hun flyttede i rentebolig, Præstegade i 1944 .
Ingeborg Schmidt Hansen er plejedatter af sin moster Caroline Freiesleben, som er gift med gårdmand i Kåstrup og senere købmand i Kalundborg Hans Chr. Schmidt. Efter adoption arvede hun huset Adelgaden 22 som blev et samlingssted for flere medlemmer af familien Freiesleben og efterk. fra Ingeborg Chrestensdatter Kåstrup.
 
Ingeborg Schmidt Hansens forældre er Chresten Hansen og Juliane Freiesleben Rørby, men dennes søster Caroline Freiesleben kunne ikke føde børn, og derfor fik hun Ingeborg i pleje. Ingeborg er konfirmeret i Tømmerup kirke 02 okt 1887.

Siderne er lavet den 11-apr-2019 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018