Kilde: Joihannes Hansen, Helsingegård marts 1985 (Søren Christian er hans farbror(Jørgen Peter)):
Onkel Christian som han blev kaldt og ikke Søren rejste 1906, ank. 30. okt. til USA sammen med sin
kone Jensine, " Signe".
Her vil jeg indskyde de sidste oplysninger, som vi har modtaget 15-09-2005 fra Ellen Harrison
Canada: hun er datter af Christians søster Maries søn Poul Villy Dahl Jacobsen født 19-01-08 og
død 04-06-1997 i Mc-Kellar Ontario Canada og ægtefællen Leta Leone Longstreet. De blev gift
10-10-31. Oplysningerne stammer fra en pige på DANE "Danish Archives North East" USA on the
census for Pertyh Amboy, Middelsex County, New Jersey, District 26 Sheet 21B, 115 South First
Street: Hansen, Christian - head - 47 M2, 6 years, born Denmark, immigrated 1906 house Carpenter
(Tømrer). Hansen, Jensine, wife 27,M1 6 years, born Denmark, immigrated 1906. De har været gift i 6
år og begge kommer fra Aarby og blev gift i Kalundborg kirke 1904.
Johannes fortsætter: Onkel arbejdede som Tømrer. De kom hjem i sommeren 1915. De tog ophold på
Oxemosegård ved hjemkomst fra USA og vi havde mange gode dage sammen. Han var jo jæger og
lystfisker og vi fiskede i mosen og skød med den fra USA hjembragte pistol, et våben der dog
dengang kunne købes hos enhver isenkræmmer. De glade dage fik dog ende og onkel og tante måtte se
sig om efter et erhverv. Det blev ikke tømrerarbejde men restauration de valgte. De blev bestyrer
hos Brøns i en Sømandscafe i Skibbrogade, Kalundborg. Efter en tid her lejede de baggårds-cafeen i
Hotel Postgården. Efter en heldig tid her besluttede de at erhverve et Hotel. Det blev Fuglede
Hotel kaldet "Rottefælden" som valget faldt på og det blev købt ved hjælp af kautionisterne
far-Jørgen Hansen ( som overtog Oxemosegård efter Søren Hansen) og onkel Frederik på "Solkær"
v/Kolding. Det må være omkring 1920 og de fik nu nogle gode år. Det gik godt med økonomien, idet
kvinderne tog slæbet, onkel var tjener og passede ellers sin hobby, jagten. De kom sammen med gode
venner i bil til Oxemosegård, en herlig fransk model fra før 1914. Den skinnede af messing,
gaslygter og båt-båt horn og udvendige gearstænger. Trækkraften skortede det dog noget på, og det
hændte, når Skallebjerg skulle foceres (bakken før kommunevejen) at tante måtte skubbe på hvis
tilløbet var for kort. Der hændte nu noget afgørende for Hotellets økonomi. Fester og møder som
hidtil blev afholdt på Hoteller blev nu henlagt til et nybygget Forsamlingshus. Grundlaget for
Hotellets drift var dermed bortfaldet. Det førte til tvangsauktion med tab også for kautionisterne.
Fælden var smækket. Onkel og Tante blev nu bestyrere på Tølløse Hotel, det må have været først i
1930èrne. Her kan jeg indskyde mine egne oplevelser når min far og mor besøgte onkel Christian og
Signe her på Hotellet: Jeg, min søster Margit og mine forældre blev hjertelig modtaget og vi boede
på Hotellet i nogle dage. Der var billard-salon og her lærte jeg de første stød på et stort billard
idet vi havde bordbillard derhjemme. Desuden husker jeg de varme sommerdage hvor vi fiskede gedder
i nærliggende mose og havde madkurven med. Onkel Christian var en god læremester og jeg fangede den
første fisk på spinner. Det var mine forældres varemærke at de altid tog afsted og besøgte familien
på cykel. Johannes fortæller at de efter nogen tid tog tilbage til Fuglede igen. Der gik så nogle
år så døde tante, og onkel flyttede til en lille lejlighed i sognet. Han havde vist nok en
kummerlig tilværelse her. Han cyklede dog til "Helsingegård" med sin hund og gik på jagt. Vi
arbejdede i den tid en del sammen, idet vi byggede frugthuset i plantagen og det viste sig at han
ikke havde glemt de faglige færdigheder. Så er jeg på banen igen idet jeg holdt sommerferie på
"Helsingegård" i årene 1934-35-36 og jeg husker godt at frugthuset blev bygget af stampet ler, et
udmærket byggemateriale til både yder- og indvendige vægge. Onkel var uden sine brødres charme og
fortælleglæde, fortsætter Johannes, men han var ikke uden lyssyn og mange gode egenskaber. Jeg
lærte noget om hunde og jagt, idet han var en god hundedressør og lærte sin hund mange kunster.
Hans mor Ane Marie fortalte, at når man hørte natuglen tude, så greb Christian sit gevær og gik ud.
Lidt efter faldt et skud og han kom ind med en ugle. En form for jagt der ikke i dag er tilladt,
for uglen er totalfredet. Onkel og Tante liggert begravet på Fuglede kirkegård.
Søren fik d. 23. apr.1892 en pige (dødfødt) med sin første kone.