Oplysninger om Jørgen Peter HANSEN

Den 10-09-1982 besøgte jeg Oxemosegården sammen med Johannes Lillevang Hansen, også født på Oxemosegård.
Under en rundgang fortalte Johannes om sin far der overtog gården i 1904: På dette tidspunkt var sognefoged Søren Hansen og Ane Marie kørt træt. Efter nogle gode år var økonomien blevet dårlig p.g.a. faldende kornpriser og især de nye Andelsmejerier fjernede grundlaget for gårdens mejeridrift. Johannes lagde ikke skjul på, at der skulle bruges ny kapital for at rette økonomien op. Det traf sig netop så heldigt, at Jørgen Peter Hansen som kontrolassistent hos gårdejer og handelsmand Niels Larsen "Lillevang" Lynge pr Eskildstrup, blev forlovet med datteren Anna, og da de i 1905 giftede sig, medbragte hun en væsentlig medgift. Det blev muligt at bygge ny staldlænge og modernisere stuehuset. Søren Hansen og Ane Marie fik indrettet aftægtsværelser i vestgavlen på 1.sal.
Jørgen Hansen var 35 år da han skulle til at få skik på Oxemosegården igen. Han var jo dus med landbruget helt fra drengeårene. Den noget ældre broder, min farfar Hans Hansen havde mere taget sig af gårdmejeriet, og rejste hjemmefra for at tage stilling som mejerist i Vestjylland.
Efter sin skolegang kom Jørgen i gartnerlære og tog senere plads på større gårde. Jørgen Peter Hansen var i høj grad dygtig til landbrug og havde en god økonomisk sans. Det gik derfor fremad med driften af gården, og der blev tjent så mange penge, at Annas indskud forrentede sig. Han overtog tillidsposten som sognefoged efter Søren Hansen, selv om han i sin ungdom ikke stod sig alt for godt med Politimesteren i Kalundborg. Hvorfor vides ikke og godt det samme.
Det er tidligere omtalt, at Jørgen Peter Hansen solgte Oxemosegården kort tid efter Søren Hansens død i 1921, men Johannes bad mig rette dette tidspunkt til året 1929 - samme år han og Anna købte Helsingegården. At de nu var blevet velstående, forstår man når Johannes oplyste at man var i besiddelse af kr. 100.000 til udbetaling på en større gård. De så ligefrem på herregårde, men valget faldt tilsidst på Helsingegård, som kun lå ca. 15 km. fra fødegården.
Det var i virkeligheden en historisk ejendom, som bestod af en firlænget gård med grundmurede sammenbyggede hvidkalkede avlslænger, medens hovedbygningen er opført af røde sten. Gavlen vender ud mod amtsvejen og østsiden til en stor parklignende have. Jordegodset havde siden Valdemar Atterdag og Dronning Margrethes tid været på adelige hænder og især på Molthe-slægtens indtil 1447. I 1463 nævnes Rigskansler Evert Grubbe som ejer. I 1780 købte Assessor Knud Hollermann hovedgården for 13.200 Rdl. og udvidede den med to nedlagte bondegårdes jorder til ialt 27 tdr. hartkorn. I 1807 overtog grev Moltke igen ejendommen for 34.000 Rdl., men da var Reersø tilliggende frasolgt.
Jørgen Peter Hansen købte ejendommen på 160 tdr. land med besætning og inventar for Kr: 225.000
Min far Niels Chr. lærte landbrug lige efter sin konfirmation og først hos sin bedstefar Søren Hansen på Oxemosegård, og dernæst hos sin farbror Frederik Louis på Falster og flyttede med til Solkærgård v/ Kolding Han havde den drøm engang at kunne overtage Oxemosegård, Men det blev som sagt den yngste søn Jørgen.
Jeg havde selv fået lyst til landbrug i arv og det lærte jeg så hos farbror Jørgen på Helsingegård i årene 1934-35 og 36 men kun i min skoleferie for min mor ønskede at jeg fuldendte min skolegang med en eksamen så jeg kunne komme i forretningslære. Jeg har oplevet meget på Helsingegård sammen med Jørgen Peter Hansen og især hans to sønner Ewald og forvalteren Johannes, som tog sig af gårdens drift.
Jørgen Hansen var organisationsmand og kørte til møder i en moderne personbil, desuden var han en af de første der købte traktor i 30'erne. Han havde eget tærskeværk og der blev høstet med selvbinder.
Jeg kom første gang til Oxemosegård i 1920 som fjerde generation kun knap et år gammel. Se billede af de fire generationer Søren Hansen, Hans Hansen, Niels Chr. Hansen og så den lille Erik Freiesleben Hansen. Dette slægtsnavn, som stammede helt fra Bøhmen og Sydtyskland, fik jeg i dåbsgave af min mor, og det skulle vise sig at blive en stor gevinst for mig i Aalborg, hvor navnet var kendt med stor respekt.
Under en ferietur i vestsjælland i 1949 ville min far vise mig Oxemosegård, men da han ikke selv havde været der i mange år og fulgt med udviklingen, viste han mig resten af det gamle stuehus i Årby med stråtag.
Senere erfarede jeg, at det rigtignok var den Oxemosegård som Søren Hansen og Ane Marie tog bopæl på efter et par år efter giftermålet den 06. juni 1857 dog efter først at have boet i Kåstrup. Da Oxemosegård var klar til indflytning i 1860 efter den sidste brand ude i Oxemosen, købte Søren Hansens svoger Søren Jensen, som var gift med Frederikke Freiesleben fra Kåstrupgård, det gamle stuehus med tilhørende ca 5 tdr. land. I øvrigt blev pigerne fra Kåstrupgård alle afsat til familien fra Kåstrup incl. Christen Hansen, Sørens broder som blev gift med Juliane og bosatte sig i Rørbæk ikke langt fra Årby.
Denne Juliane var kilde til megen trøst da Søren Hansen og Ane Marie mistede 2 børn af strubehoste under krigen i 1864. Den lille Hans, min farfar, blev også angrebet men overlevede. Der foreligger diverse breve i kopi hvoraf det fremgård at Jørgen Freiesleben på Kåstrupgård sørgede for at hans datter Ane Marie ikke led nød medens Søren Hansen deltog i krigen. Det fortælles at Dragon Søren Hansen red fra Als i Sønderjylland direkte hjem til sin gård for at se til sin kone og de syge børn. Han var imidlertid ikke hjemme til begravelsen.
Den første der beskrev Oxemosegården, i sin fremragende slægtsbog, var Redaktør Aage de Cros Dich, som var gift med min kusine Inger med bopæl i Tønder. Han skriver om Oxemosegårdens udflytning:
"Medens de unge nygifte boede i Kåstrup på det lille sted, som Søren Hansen var ejer af, købte han i 1860 Oxemosegården som brandtomt ude på marken ved Oxemosen. Gården lå som omtalt i selve Årby lige over for præstegården opført i bindingsværk med stråtag og brændte i 1827 undtagen stuehuset, som stod lige til 1966, da det blev nedrevet. Et barnebarn Stine af Søren Hansen og Ane Marie boede der i nogle år. Jorden lagde Jørgen Peter Hansen ind under Oxemosegård som ovenfor nævnt. Efter branden 1827 blev gården som nævnt flyttet ud, men brændte igen 1857 med hele sin besætning. Ifølge beretning i Kalundborg Avis tilhørte ejendommen gårdfæster Danchert, en broder til gartneren på Lerchenborg. Derefter blev brandtomten købt af Søren Hansen og han byggede selv gården op under stort slid.
Oxemosegårdens jorder hørte i flere århundreder under Kalundborg Slot, men i 1702 købte Grev Carl Ahlefeldt en del af kronens jordegods. Allerede i 1742 afhændede han det hele til general Chr. Lerche, der stammede fra en gammel dansk borgerslægt. Han øgede sit gods og kaldte det Lerchenborg med store jordarealer og bøndergårde, så hans besiddelser rangerede som nr. 2 i størrelse med Friisenborg. Arvefæsterne for gårdene ophørte til en værdi af op imod en million kroner.
Ligesom Lerchenborg blev Søren Hansen en foregangsmand på Oxemosegård med indførelse af springplov i stedet for hjulplov og ved brak, mergling og dræning blev kornarealerne kraftigt øget. Gården lå i Oxemoselavningen bag dobbelthøje med rige gravgods fra Broncealderen, og nedenfor Årby kampestenskirke med Lerchernes rige gravplads hvor Søren Hansen og Ane Maries gravsted blev anlagt i umiddelbar nærhed.
Hvor også datteren Maren Hansine kaldet Signe født 11/12 1871 og blev stedt til hvile der ved sin død 14-07-1965, 94 år gammel, som tre fotos taget af undertegnede viser. Hendes sten er meget tydelig at læse, skrevet med guld på sort granit, medens den råt tilhuggede marksten af en svensker sat over Søren Hansen og Ane Marie ikke er så let at læse.
Signe boede i mange år som enke i Årby og Kalundborg Folkeblad bragte ved flere lejligheder bl. a. som 90 årig beskrivelser af hendes festlige liv. Hendes nabo og nære venner Katrine og Egon Jensen har æren for, at gravstedet altid har præsenteret sig bedst muligt. Mon ikke Signe har doneret et beløb til bevarelse af graven over sine forældre.
Denne svenske stenhugger er også mester for den granitgrundmur, som Svinestalden er bygget på og som Jørgen Peter Hansen lod bygge i 1904. Johannes siger at det var et sandt mesterværk og står sikkert den dag i dag.
Det var fremragende fotos der blev taget i 1895 af eks. Gårdejer, sognefoged, Lægdsmand, formand for menighedsråd, vurderingsmand for brandkassen, Søren Hansen. Han blev dekoreret som Dannebrogsmand 26. okt. 1895 og modtog tapperhedsmedalje for sin deltagelse i krigen 1864 som rytter ved 4. Dragonregiment. Endvidere af Ane Marie Freiesleben født i Kalundborg og som forlod Kåstrupgården som ældste datter som 24 årig for derefter at herske over alle som arbejdede der. Ja hun havde også krammet på Søren og blev der en uoverensstemmelse så tog hun på rejse til børnene, hvilket Søren aldrig tillod sig.
Johannes Lillevang Hansen, som er født på Oxemosegård, kan bedst huske bedsteforældrene i deres ældre tid, og hans kendskab til deres ungdom er meget mangelfuld. Søren var begyndt at sværme for Ane Marie, men da han blev indkaldt som dragon på Gottorp slot og Altona, som var dansk til 1864, så han ikke så meget til pigen, og endnu mindre, da Ane Marie blev ansat på godset "Astrup" hos Baron Lerche, kaldet "den røde baron", men det var før den nutidige betydning af "rød" var opfundet. Han var blot kraftigt rødskægget. Der var således endnu længere til Søren Hansen, men det kunne også være hun skulle lære "manerer" og derfor var ansat der.
Efter køb af brandtomten i mosen fik bedstefar langt til Kåstrupgård for han stod op med solen og kørte alle materialer til byggepladsen.
Men tilbage til Oxemosegård, som Søren Hansen genopbyggede, med hjemkørte tegl fra Ubberup Teglværk. Stuehuset blev belagt med blå vingesten hvad der var helt usædvanligt på daværende tidspunkt. Det sydvestlige gavlhjørne væltede undert en storm ca 1915 og blev genopført på brøndkarmen af en gammel brønd. I færdigbygget stand bestod Oxemosegård af det store sydvendte stuehus med en trefløjet avlsgård omkring den rummelige gårdsplads mod nord."
Aage De gros Dich lavede en nøjagtig tegning over det herskabelige stuehus med masser af gulvplads samt over alle avlsbygningers placering.

Siderne er lavet den 11-apr-2019 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018