Den første gang tog det nærmest 3 år før Else var med barn, men vi ønskede meget gerne en
lillesøster til Niels H. og der var vel næppe gået mere end 2 1/2 år før Sanne blev født hjemme på
Selma Lagerløfs Alle 7. Det var den 11. december 1948. Ligesom første gang skete det uden problemer
bistået af vores jordemoder og læge, desuden var jeg medhjælper og kunne tænde cigaren for
jordmoderen og mig selv til den traditionelle stærke kaffe efter anstrengelserne, som selvfølgelig
var størst for Else. Men hun klarede det fint godt hjulpet af "lattergas" som hun ikke måtte få for
meget af selv om hun hele tiden klagede og ville have mer..mer.
Problemerne med Sanne kom i god tid før ca. 5 måneder før hendes fødsel. Der skete nemlig det, at
Else var så uheldig at få problem med blindtarmen, og en sen aften jeg kom hjem fra ekstraarbejde i
Københavns Frihavn, hvor jeg sammen med nogle kolleger hos Dyrup deltog i ekspeditionen af
nødhjælpspakker fra familie i U.S.A. til østlandene, blev jeg modtaget af svigerforældre Oluf og
Ville Nyvold. De var temmelig bekymrede, for de havde sendt Else med ambulance til Gentofte
hospital, fordi hun havde stærke smerter. Hvad med barnet? som allerede havde givet livstegn. Det
var i juli måned 1948. Da jeg hurtigt kontaktede hospitalet fik jeg at vide, at blindtarmen straks
var fjernet ved indlæggelsen og at Else samt det ufødte barn befandt sig udmærket Hun var meget
træt, men indvilgede i inden så længe at tage på ferie til Rørvig.
Den gang havde man 14 dages ferie og jeg var jo 1. februar 1947 ansat som salgsassistent hos S.
Dyrup & Co A/S... Rejsen til Rørvig foregik med tog over Hillerød og Hundested for der at tage
færgen. Niels Henrik var godt 2 år og vi indlogerede os på et sommerpensionat med grund lige ned
til vandet og havnen. Det var en fin rekreation for Else og da NH. var en vandhund måtte vi til
stranden flere gange om dagen, og vi skulle jo også deltage på havnen når gæster rejste hjem og nye
ankom med færgen til befolkning af de mange sommerhuse. Jeg husker at vi havde besøg af Birthe og
Ernst med Henning, og mine forældre dukkede også op, som de altid gjorde når vi ferierede et eller
andet sted. Omegnen med klitter, lyng og sandede bakker skulle også tages i øjesyn. Men så blev den
lille NH hurtigt træt og måtte op på fars skuldre.
I de kommende år hvor børnene voksede op havde vi mange dejlige ferieoplevelser, men herom ved en
anden lejlighed. Vores hverdag på Selma Lagerløfs Alle kunne der skrives meget om, for morfar og
mormor var jo hele tiden i nærheden på næste vej Maglegårds Alle 15 og alle beboerne i huset havde
vi et godt sammenhold med fra krigens tid, særlig Kylle og Holger nede under os i stuen. De var
flyttet ind og blevet gift samtidig med os. Sanne ankom som ovenfor beskrevet og det ændrede igen
vores hverdag og to barnesenge i vores lille soveværele var i overkanten, så da Sanne var 9 måneder
i barnevogn fik vi kig på en større 2 værelses lejlighed i en villabebyggelse på Gladsakse Møllevej
142...
Den 1. august 1949 skulle flytning ske, men inden da fik vi noget af et chock. Da vi så den tømt
for møbler fremstod lejligheden som en ren svinesti. Der var koks og brændsel i køkkenskabe og
tapetseret med aviser i soveværelset. Kakkelovnen var ikke renset i umindelige tider ligesom alle
gulve. Men mormor og Else gik i gang med rengøring, og svigerfar Oluf var ekspert i tapetsering.
Hans far havde været malermester på Sukkerfabriken i Maribo.
Alt blev klar til indflytning og den første større fest blev da jeg fyldte 30 år sep. samme år.
Gæsterne var foruden mormor-morfar- Elses bror Poul og svigerinde Lizzie samt Ole og Per. Ejler og
Mille min mor og far og så købmanden i stuen som hentede drikkevarer.
Vi lejede også en kolonihave i Carl Nielsens Minde på Gladsakse Møllevej og fik transporteret et
gammelt havehus dertil. Pouls købte grund ved Klavsdalsbrovej, ligesom min søster Margit og svoger
Ejner lejede sig ind i Carl Nielsens Minde. Disse historier lader jeg ligge og vender tilbage til
der hvor jeg slap under note nr. 3 under Niels Henrik.
Det var som sagt noget af en rejse når vi skulle besøge farmor og farfar på Stenlandsvej med to
tunge småbørn, særlig når de var trætte til hjemrejsen. Først med bus på Buddingevej til Høje
Søborg, Linie 16s endestation. Med sporvognen skulle der skiftes et eller andet sted til linie 5
eller 13 som kørte ad Amager Boulevard og så med en bus ud af Røde Mellemvej . På hjemvejen i
omvendt rækkefølge med lange ventetider. På mindre ture kunne vi efterhånden tage vore cykler når
NH. kunne sidde på en saddel skruet på stangen og Sanne ligge i en efterløber. Det var en nogen
farlig transport, men det gik med forsigtighed, dog ikke igennem byen selv om biltrafikken var til
at overse på den tid.
I året 1953 tog jeg kørekort til bil, og blev kunde hos udlejerne. Første gang en stor ford V8 men
senere fandt jeg et sted hvor de havde en mindre ford Anglia. Det blev til ferie ture med bil men
også herom en anden gang.
Det egentlige formål med kørekort var et ønske om at blive repræsentant hos Dyrup, og det skete i
1955....En ny Folkevogn blev min, og nu var der ingen problemer med vores transport til familie og
skovture. Inden da havde jeg kørt en del rundt i min fars gamle Ford Eifel købt af onkel Peter,
indtil han selv fik kortet. Den lille Eifel blev skiftet ud med en Opel Record, som vi kørte sammen
med far og mor til Norge i. Børnene var i pleje og det var på det tidspunkt hvor Else igen var med
barn, og det blev Peter den 27. sept. 1960...Da boede vi i Aalborg, Valmuemarken
13....................................
Frank Ehlers er ingen ægtefælle, og bofællesskab er opløst i 1994