Oplysninger om Hans Peter FREIESLEBEN

Hans Peter var 3 år da familien kom til Vollerup fra Ringsted, og der foreligger kun sparsomme oplysninger om hans barndom, men efter sin konfirmation ser det ud til at han er rejst til København over til sin søster Magdalene Wodrich, hvor han har lært spækhøkerfaget. Det første helt konkrete spor er hans bryllup med pigen Ida Engelcke Cathrine Fossing. Hun er datter af slagter Christopher Foessom og hustru Bodil Marie Olesdatter. Trinitatis kirkebog april 1841: Ungkarl Hans Peter Freiesleben- Bagersvend 38 år boende St. Kongensgade 220 og pigen Ida Engelke Fossing kaldet Smith 30 år boende N'ørrebroe nr. 6 Forlovere: Wodrich-Høker- St. Kongensgade 264 gift med Magdalene f. Freiesleben Smidt, Nørrebroe 6 NB. kan være far til Clara?
Folketælling 1845 bopæl: Hjortelængen 160 2 tv.
Hans Peter Freiesleben arbejdsmand 42 år
Ida " hans kone 33 "
Clara datter 11 "
 
Hans Peter fik i 1807 endnu en broder Jørgen ( senere ejer af Kåstrupgård hvorfra min slægt kom) I modsætning til ham selv blev Jørgen i Kalundborg og stiftede en stor familie. Denne Jørgen havde sin far Friderich Freieslebens iniativ og gåpåmod og forpagtede i 1841 et bomhus i Sct. Jørgensbjærg ved indkørslen fra Holbæk til Kalundborg. Jeg skal senere i en anden forbindelse beskrive denne form for beskatning af Konsumphtionsmidler (grønsager, kød og lignende produceret af omegnens bønder som skulle sælges til byens befolkning). Hans Peter fægtede sig lidt frem i København med forskelligt arbejde ,men var i 1850 vendt tilbage til Kalundborg. Han var da 47 år og hans kone 38 år medens datteren Clara var 16 år, og familien tog bopæl i Bomhuset som efterfølger til hans broder Jørgen. Under vores ophold på Ubberup Højskole i 1983 fortalte forstanderen Erling Kildegård, om det gamle Bomhus, som lå ved indørslen til vejen op til Højskolen ca. 6 km. fra Kalundborg. Eet gammelt hult 200 årigt piletræ markerede beliggenheden. Det var faktisk et risikabelt erhverv at være bommand. Der blev jo opkrævet mange penge, og det fortælles, at ca. 1840 kom bommanden ulykkeligt af dage ved et røveri. Røverne kastede ham i en nærliggende brønd, og da han forsøgte at komme op af brønden, huggede de hans fingre af, og det endte med at han druknede. Man fik dog fat på gerningsmændene, og de blev dømt til henrettelse på galgebakken, der stadig ligger ud mod landevejen Kalundborg-Holbæk ikke langt fra 100 km. stenen. Mellem Kjeldbjerget og Galgebakken har Kalundborg kommune i dag oprettet meget a propos en losseplads. Denne sidste henrettelse på dette sted, blev et sandt tilløbsstykke for egnens befolkning, idet alle skulle ud for at overvære det makabre skue. Johannes Hansen født på Oxemosegård, som har forsynet mig mange skildringer af mine oldeforældres liv, skrev at Sognefoged Søren Hansen som var født i Kåstrup få minutters gang fra Galgebakken sammen med sin moder overværede henrettelsen. Han var på dette tidspunkt 7 år og der foreligger ikke noget om det var en hængning eller halshugning. Formodentlig var det en hængning for det var i mange år den almindelige straf for tyveri. Halshugning var finere og gav adgang til at blive begravet i indviet jord, og det gjaldt eks. for adelsmænd. En tyv fik lov til at hænge i galgen og rådne op til skræk og advarsel. Jens Baggesen var født i Kalundborg og levede 1764-1826-I 1786 skrev han Kalundborg Krønike også kaldt censurens oprindelse på vers. Et eksempel: Den tyv, som stjal hr Niels's hest, blev greben sidste mortensfest- og bragt på stand for magistraten. som arresterede krabaten- Man kneb ham med så megen fynd, at han tilsidst tilstod sin synd, blev foresunget, forelæst, af den sagtmodige Niels- præst, og siden på en sluffe slængt, kørt ud, vendt om, berettet hængt. man alt sammen overmåde slet. Der er ialt 11 grumme vers som befinder sig i Ubberup Højskolemappen. Et bilag fra Aalborg Stiftstidende 08-juli-1999 omhandler vor opfindsomme vore forfædre var, når forbrydere skulle straffes og ydmyges offentlig, samt de tidspunkter hvor de forskellige afstraffelsesmetoder blev afskaffet ved lov. Hans Peter var Bomforpagter i 5 år indtil han den 26. juli 1855 løste borgerskab som spækhøker i Kalundborg Desværre døde han 3 år efter den 07 januar 1858 blot 55 år gammel medens hans enke Ida blev 90 år gammel og døde 03-november 1900 i Kalundborg Hvordan det gik hans datter Marie Kristine født 23-oktober 1851 og død. 23-november 1924 vides ikke og heller ikke noget vedr. Clara f. 1834 og medbragt af moderen i ægteskabet med Hans Peter i 1841.
 
Yderligere note der omtaler galgebakken ved Kjeldbjerget -Kåstrup-Ubberup og det gamle bomhus på vejen op til Højskolen i Ubberup:
Kilde: Højskoleforstander Erling Kildegård:
"Bommandens pligt var at opkræve afgifter, når man skulle ind til Kalundborg by. Men Bommanden kom i ca. 1840 så ulykkeligt af dage ved et røveri. Røverne kastede ham i en nærliggende brønd, og da han forsøgte at komme op af brønden, huggede de hans fingre af, og det endte med, at han druknede. Man fik dog fat på gerningsmændene, og de blev dømt til henrettelse på Galgebakken, der ligger ud mod landevejen Kalundborg-Holbæk."
Der var ikke længere fra "Kåstrupgaard" til Galgebakken, end at Søren Hansen kunne løbe derhen.
 
Kirkebog Trinitatis apr. 1841-borgerskab til spækhøker i Kalundborg 26-07-1855 folketælling 1845-Hjortelængen l60 København
 
Kirkebog Trinitatis apr. 1841-borgerskab til spækhøker i Kalundborg 26-07-1855 folketælling 1845-Hjortelængen l60 København

Siderne er lavet den 11-apr-2019 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018