Denne fil er ikke redigeret men efter Fredi Paludan, Smørum, er hendes forældre Anthonius
Bartholomæus og Cecilie Frøjerup.
Hun er død 02.03 1795 i Sorø amt. Derimod må J.F. Løfler have ret i sin bog om gravminder hvor han
anfører at hendes fødsel er 30.03.1728 og at hendes død aldrig blev indhugget i gravmindet i Sct.
Bendts kirke.
Jeg har besøgt Sct. Bendts kirke og fotograferet Peder Hansen Freiesleben og Johanna Kirstines
sidste hvilested. Teksten er efterhånden noget udvisket af slid da stenen ligger i kirkegulvet
oprindelig i søndre sideskib - nu søndre korsfløj ikke langt fra døbefont og prædikestol. Som
anført har jeg mine optegnelser fra J.B. Løflers bog om diverse gravmonumenter i Ringsted Sct.
Bendts Kirkes Epitaphium. Den blev udgivet 1891 af C.A. Reitzels Forlag. Tekst og billeder findes
som bilag og indtil scanning er mulig gentages her:
HER HVILE VED HINANDENS SIDE DE, HVILKE
TILFORN HVILEDE VED HINANDENS BRYST
MANDEN VELÆDLE OG VELFORNEMME
P E D E R H A N S E N F R E I S L E B E N
FØDT DEN 20 JULI 1719
DØDE DEN 24 JUNI 1786
KJØBMAND I RINGSTED I 44 AAR
HUSTRUEN
DEN VÆRDIGE DEN ÆDLE
MAD. JOHANNA KIRSTINA ANTONI
FØDT DEN 30 MARTS 1728
DØDE DEN
DERES ÆGTESTANDS AAR VARE 40
DERES ÆGTESTANDS FRUGTER 15 BØRN
DERES LIV VAR PRØVELSESFULD: DERES FLID
UTRÆTTELIG: DERES KJERLIGHED MOD AFKOM MØNSTERRIG: DERES MINDE BLIVER DERFOR
UFORGÆNGELIG: THI DET ER SANDHED.
MULDS FORVANDLING SERUP LIGE, (?)
LIV OG LYSS VED ALMAGTS RAAB,
GRADEVIS I GLEEDER STIGE
DETTE ER EN CHRISTENS HAAB.
1. COR. 15
Over indskriften, der er fremstillet som udhugget paa en aflang, firkantet Tavle
med konkave Hjørner, ses i et halvcirkelformet Felt en flyvende Engel med
Krans og Palmegren. I de to øvre Hjørner er udhuggen en Roset, og en
saadan, men større og af rigere Form, findes desuden forneden midt paa Stenen.
Langs begge Længdesider en Bort af stiliserede Blomster.
Da Peder Hansen Freisleben døde i 1786 fortsatte enken Johanna sammen med sønnen Hans Henrik f.
1749 den omfattende forretning, som bestod af avlsgård med kreaturer, Købmandsgården med salg af
mange produkter, jvnf. Bogen "Ringsted en by i Midtsjælland", diverse bygninger med korn og
foderstoffer, værtslokaler med udskænkning og endelig kgl. priviligeret poststation, med evt.
overnatning af kongen med følge samt opstaldning af vogne og heste. Det er nærmere beskrevet under
"Postgårdens historie" fremsendt af Ringsted Midtsjællandske Lokalhistoriske Arkiv. "Postgården"
brændte to gange under Freiesleben-slægtens ejerskab, og blev hver gang genopbygget i den pompøse
herregårdsstil, som i dag stadig ligger som den største bygning på Torvet og nu er Hotel med
banklokaler i stueetagen.
Beretningen om Postgården indledes med Anno 1742 den 13. august, hvor en mand ved navn Peder Hansen
Freisleben begærede at blive borger i Ringsted og ernære sig som købmand. Han kom fra Køge og blev
stamfader til en udbredt og velagtet Ringstedslægt, som fik stor indflydelse på byen, idet han
påtog sig diverse betroede poster bl. a. Kirkeforstander for Sct. Bendts kirke. Efterhånden blev
han ejer af mange af byens gårde og huse. Postgården var grundmuret med kælder 2 alen under jorden.
Der fandtes vinkælder med tilstødende vinstue, sildekælder, hør og husholdningskælder. Stueetagen
var indrettet til krambod, skrivekontor og benævnt postkontor. Der var ligeledes indrettet
skænkestue, værelser og gange. Til etagen hørte en sal. I den nordre ende af hovedbygningen havde
der været hestestald som senere blev omdannet til gæstgiveri kaldet "Den lille Postkælder". Der var
også indrettet et gæstgiveri i den sydlige ende af kælderen som blev kaldt "Den store Gæstkælder".
Når fragt- og postdilligensens horn gjaldede over gårdspladsen, blev der liv i byen, og som sagt
hændte det, at Kongen gjorde ophold på sin rejse gennem Sjælland. Endelig kan nævnes den store have
med mange lysthuse og samlingssted for byens borgere. Ejer af Postgården med tilkøbte nabogårde var
Peder Hansen Freisleben 1742-1786. Enken Johanna Kirstine Antoni1786-1803. Sønnen Peter von
Freiesleben, ritmester og købmand 1803-1812.
Nu er det vist på tide at gøre opmærksom på, at i diverse fotokopier af originale dåbs- og
vielsespapirer er navnet Freiesleben stavet uden det ekstra -e, som det også fremgår af
ovenstående. Hvornår stavemåden blev, som vi kender det i dag, ved man ikke, men da ældste søn
Peter var noget for sig selv og indførte von Freiesleben for sine efterkommere, bruger vi for
nemheds skyld denne stavemåde i vore slægtsoptegnelser undtagen i folketællinger, kirkebøger o.s.v.
Der foreligger mange folketællinger ofte fra arkiverne.