Oplysninger om Hans Henrich von FREIESLEBEN

Biografi for: Hans Henrik Freisleben
Ifølge "Uddrag af: Den Danske Branche Freisleben samt Materialer til
hele denne ældgamle først frankiske-, derefter böhmiske Adelsslægts Historie
og til sammes, saavidt mulig, fuldstændige og nøjagtige Slægtsregister.
Forfattet og samlet af Johan Heinrich Frederik Berlien, pensioneret kongelig
dansk Arkivsekretær, Medlem af den danske historiske forening; af samfundet af
dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. dekoreret."
Udrangeret 24/10 1705 Oberst Christian Greve af Holck som chef
underlagt: "Første fynske national Rytter-Regiment. Tjener i dette regiments 4er Second Major Christian Mörck" dengang i Køge liggende kompagni endnu 1719-.
Køge kirkebog 1719 Viede 3de Pintze dag ds 30de May Hans Hendrik Fresleben og Else Pedersdatter Marop.
Kilder: Kirkebogen, Ditlev Freisleben (2012) Mogens Hansen, hjemmeside Strate-Hansen-slægt 2008
 
Uddrag af min bog "Slægtens Traditioner i den Danske Hær" 1. afsnit "Dragon for kongen" 2. afsnit "Gennem kamp til Sejr":
Krigen i Europa endte i 1648. Kongen Christian 4 (1588-1648) døde. Men freden kom faktisk fordi parterne efterhånden var helt udmattede. Den nye danske konge blev Frederik 3. (1648-1670). Fyrsterne i Europa blev næsten alle enevældige herskere i deres riger, og søgte påskud til at gøre krav gældende med våbenmagt. De danske konger var uden undtagelse også involveret i mange små og enkelte større stridigheder. For eks. var Christian 5. (1670-1699) engageret i krigen mod Sverige 1657-1660, og senere i den skånske krig i 1675. Frederik 4.
(1699-1730) overtog den Store Nordiske krig 1709-1720.
For at kunne klare sig når en krig stod for døren, var det nødvendigt at leje soldater, og det var netop årsag til, at den kun 17-årige Hans Henrik von Freiesleben kom til Danmark for at gøre tjeneste i den danske hær. Det fortælles i overleveringen, at da Hans Henrik var yngste søn af den formodede stamfader, Præsten i Steinpleis Johan von Freiesleben, og derfor ikke kunne forvente hverken uddannelse eller del i familieformue, så han en chance som officer i en hær. En hæderkronet stilling dengang som nu. Det var i året 1700 han skrev kontrakt med Frederik 4. Netop på dette tidspunkt var der fred i Danmark, men en krig kunne starte nårsomhelst, og derfor måtte landet have en hær i beredskab.
Hans Henrik blev tilknyttet 2. Fynske Regiments Nationale Rytteri, et levn fra Slesvigske Nationale Rytteri, og det havde krongods i Rugårds Amter, der bestod af Assens-Odense-og Hindsgaul. Han tilhørte major Nøekes kompagni og fulgte i oktober år 1700 med det hjælpekorps, som Frederik 4. lejede ud til den tyske kejser Leopold i 1701-02 under ledelse af kongens uægte søn Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Prinsen Gyldenløve udmærkede sig i diverse krigshandlinger i såvel franske som tyske hære, og vores danske Stamfader Hans Henrik von Freiesleben fik sin ilddåb formodentlig både i Italien og den spanske arvefølgekrig.
Fra 1709-1720 deltog han i Den Store Nordiske Krig, men forlod derefter det Fynske Nationale Rytterregiment, og slog sig ned i Køge som Tobaksplantør.
I juni 1988 skrev jeg "Tobakkens historie" og citerer et afsnit: "Da Tobakken kom til Danmark". Litteraturen er enig om, at de første tobaksplantager blev oprettet i Fredericia på foranledning af Frederik 3. som er byens grundlægger, og som skabte boliger til "De Reformerte". De var flygtninge fra Frankrig. Først anvendte kongen imidlertid nogle af Kurfyrsten af Brandenburgs soldater som var ledige efter svenskekrigene, til at genopbygge fæstningsværkerne og de var storrygere af tobak. Helt af egen avl. Da krigen ebbede ud i 1719 overførte Frederik 4. et kontingent Reformerte fra Brandenburg til Fredericia og nogle nedsatte sig også på Fyn og Sjælland. Blandt andet i Køge men uden noget godt resultat, og de første gik hurtigt konkurs. Så ankom den nygifte gevorbne officer i 1720 til Køge, og han havde lært noget om tobaksavl af Brandenburgske soldater.
Han blev som anført gift den 30. maj 1719 med den 28 årige Else Pedersdatter født i Køge 1689 og altså på alder med Hans Henrik, Hun var datter af Byfoged Peder Hansen Marup og hendes mor var Maren Nielsdatter Mule, som døde i 1696. Denne Muleslægt har jeg beskrevet i forbindelse med Køge bys historie, samt i en beretning om dennes slægtsmedlemmer, som ifølge personalhistoriske kilder er en dansk Adelsslægt, som nedstammer fra Borgmester Hans Mule, Odense. Han blev adlet den 18. august 1444, idet der tillagdes ham en halv sølvulv i rødt skjold og samme mærke på hjælmen. Krigssekretær Kammerråd Rasmus Mule (1649-1720) stiftede Mulernes Legatskole i Odense, som eksisterer den dag i dag.
For at vende tilbage til Køge oplyses fra "Det gamle Køge" at Maren Nielsdatter Mules bror var Postmester Rasmus Nielsen Mule, som drev et omfattende Væveri og sejldugsfabrik, ejede flere store ejendomme, bl. a. "Manukfakturgården" eller "Spindergården" Torvet 21. Huset var bygget i Middelalderen og dengang Køges største og beboet af byens Borgmestre. I dag bankbygning. Der var mange ubebyggede grunde i området Brogade-Torvet beliggende på en sydskråning ned mod Køge å. Der var gode vandingsmuligheder med åvandet, og det var netop her Hans Henrik plantede sine tobaksplanter. Der er dukket et gammelt skøde frem af 20 nov. 1754, der bekræfter at tobaksmarkerne er udvidet til et vænge norden for Køge. Han betalte 200 Rigsbankdaler courent mønt for jorden. Efter hans død 23-11-1757 førte hans søn Jørgen Hansen Freiesleben forretningen videre og fik 18-07-1761 borgerbrev som Tobaksspinder. Hans ældste søn Peder Hansen Freiesleben blev købmand i Ringsted.
 
Tidspunkt for Hans H.s fødsel i Sachsen falder sammen med en søn af hans farbroder Johan Friederich (1690-1770) og både han og en søn beklædte Fyrstendømmet Reuses højeste gejstlige myndighed i området der omfatter byerne Gera-Greis-Plauen og ligger mellem floderne Saal og Elster, altså i det sydlige Tyskland hvis største by var Dresden under DDR i perioden 1945-1989 hvor muren faldt og Østtyskland og Vesttyskland blev forenet.
- - - - - -
Kilde til nedenstående: Fredi Paludan Bentsen:
Th. Hauch Fausbøll: Slægthåndbogen (Tillæg til slægtshistoriske samlinger) skriver om familien Freiesleben:
Hans Henrik Freiesleben (f.o.1683, d.1757) nævnes for første Gang som hvervet Rytter i det Hjælpekorps, der i Okt. 1700 sendtes fra Danmark til Sachsen, stod senere i 1ste fynske Rytter Reg. Og bosatte sig - efter i 1719 at have ægtet en Datter af Byfoged Marup i Kjøge - i denne By som Tobaksplantør. Af hans Sønner var den ældste, Peter Hansen Freiesleben (f.1719, d.1786) Købmand og Kirkeforstander i Ringsted, og fra ham nedstammer alle nulevende danske Freiesleben'er.
Han var Fader til Farver i Ringsted Anthon Freiesleben (f.1748, d.1794) og Skolelærer i Vollerup Frederik Hansen Freiesleben (f.1756, d.1813), der begge have nulevende Efterkommere, som her ere forbigaaede, da disse Linjer have været uden særlig Betydning. En tredje Søn af Peter Hansen Freiesleben, Hans Henrik Freiesleben (f.1749, d.1823) var først Forpagter af Bavelse, siden Ejer af Hovedgaarden Lerchenfeldt og sidst Købmand i Ringsted. Af hans efterlevende Sønner var Peter Kisby Freiesleben (f.1893, d.1875) Godsinspektør paa Grevskabet Gyldensteen og Hans Cornelius Freiesleben (f.1798, d.1863) Distriktslæge i Skjælskør, sidstnævnte var Fader til Kand.filol. Johan Jørgen Marius Emil Freiesleben (f.1840, d.1867), men denne Linje er nu uddød paa Mandssiden. En fjerde Søn af Købmand Peter Hansen Freiesleben var Ritmester Peter von Freiesleben (f.1761, d.1828), der ved Moderens Død overtog Faderens Forretning og som Købmand, Postbefordrer, Gæstgiver etc. udfoldede en stor og omfangsrig Bedrift "og var i sin Tid Ringsteds meest ansete Mand". (J.H.F.Berlien's utrykte "Den danske Branche Freiesleben samt Materialer til hele denne ældgamle - først frankiske -, derefter bøhmiske Adelsslægts Historie etc.").
Ifølge Slægtens Tradition skulde den nedstamme fra Hof- og Slotspræst i Dresden, Magister Johan Bartholomæus Freiesleben (f.1654, d.1706), men blandt hans Børn findes ingen Plads for den danske Slægts Stamfader; derimod er det ikke udelukket, at denne kan være en Søn af Hofpræstens Broder Johan Frederik Freiesleben (f.1658, d.1705), der var Hovedpræst i Werdau og Søn af Præst i Steinpleis Johan Freiesleben (f.1620, d.1691) der var født i Weyda og angives at være Deskendent af en af de tre fra Bøhmen stammende Brødre, Christoph, Leonhard og Ægyd die Freysleben, der af Kejser Carl V erholdt Vaabenbrev dat. Speyer 1544, 24 Marts.
Slægtens Navn har oprindelig været det gammelsachsiske eller plattyske "Fresleven, Frislewen" = en fri levende. Vaaben: Skjoldet sort, deri et gyldent trespidset Bjerg, paa hvis to forreste Spidser staar en væbnet Mand med sorte Sko, gule Benklæder og gul Kofte over Harnisket samt Stormhue, omgjordet med et tveægget Sværd i rubinfarvet Skede, hvilende med venstre Haand paa Verdens Globen, der staar paa Bjergets bagerste Spids og holdende i den opadstrakte højre Haand et rødt Hjerte. Paa den med gult og sort Hjelmdække og en grøn Laurbærkrans smykkede Hjelm Brystbilledet af en Mand som i Skjoldet.
--------------------
Hans Hendrich FRESLEBEN
Marriage(s):
Spouse: Else PEDERSDR MAROG
Marriage: 30 May 1719, Koge, Kobenhavn, Denmark
Batch number: 220002, Dates 1716-1784
--------------------
Ved sønnen Peders fødsels noteres han at være rytter ved Major Norkes Compagni.
--------------------
Niels-Jørgen Hansen: Ringsted - en by i Midtsjælland, side 34:
"Ringsted Rytterdistrikt oprettedes i 1717 og det var folk fra 1. fynske rytterregiment som rykkede ind."
Dette kan måske forklare familiens kommende tilknytning til Ringsted.
--------------------
"Køge Bys Borgere 1753", ArkiVaria 1993:
Husstandsoversigt; side 38, Torvet nordre side nr. 108
Ejer Hans Henrik Freisleben, gift, tobaksspinder,
mand + kone + 1 barn over 15 år + andre 1 (tyende).
--------------------
Ejendomsoversigt; side 52, Torvet nordre side nr. 108
Hans Henrik Freisleben, tobaksspinder, 3M + 3K, heraf 1 under 15 år + 5 over 15 år,
i alt 6, heraf 4 lejere
--------------------
Samme, side 57 nr. 217
H.H.Freisleben, tobaksspinder, 1M+1K, 2 over 15 år
--------------------
Byens Taxt; side 126 nr. 142;
Hans Hendrich Freisleben tilhørende gård, selv beboer
Til huse hans søn, Hans Freisleben.
71/2 1/8 del grundtaxt, 21/2 næringsskilling
--------------------
Samme: side 138 nr. 279 3. bolig
Hans Hendrich, Plantør tilhørende hus beboes af Jacob Andersen Skoeflecker
--------------------

Siderne er lavet den 11-apr-2019 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018