Vedr. Vemmelev og Ormslev kro: i to bilag modtaget af Kalundborg Byhistoriske Arkiv.
------------------------------------ Citat af Fhv. sognerådsmand Peter N. Kristensen der beskriver
Ormslev gamle kro, der har eksisteret som fæstegård og smedie, underlagt Antvorskov ryttergods
indtil 1774: "Når man i begyndelsen af dette århundrede kørte ad den gamle hovedlandevej mod
Korsør, lå der langs vejen en gammelgård med et meget smukt stuehus og en særpræget stil. Min far
fortalte, at der havde været kro engang. I hjørnet af haven stod en stor marmorportal, som førhen
stod i det nu nedrevne Antvorskov slot. Den kunne minde om, at Kong Frederik den 2. foretog jagter
i de mægtige skove, og han yndede Antvorskov så meget, at han som bekendt døde her. Men den første
kro lå ikke ved landevejen. Den havde til huse hos smeden i Vemmelev by, indtil den fik en sørgelig
ende. Den 26. maj 1762 affyrede en karl fra Slagelse i kådhed et skud som antændte stråtaget på
smedehuset. Ilden bredte sig over en stor del af byen, så mange gårde og huse blev flammernes
bytte, endog præstegården brændte med provst Tuxens store bibliotek og kirkebøgerne lykkedes det
heller ikke at redde. Det var landsbysmeden Christen Ibsen som havde bevilling til kroen og han
døde 1778.
Som anført tilhørte kroen og smedien Antvorskov ryttergods indtil 1774 da godset blev solgt på
auktion. En del blev udskilt og fik navnet Tårnborg gods, som blev købt af tidligere forvalter på
Dragsholm Chr. Eggers med tillagte hovedgårds rettigheder. Han var tillige ejer af Dyrehovedgård.
Da kromanden var død, foretog Chr. Eggers straks skridt til at bevare bevillingen. Efter lange
forhandlinger lykkedes det ham at få bevilling til at opføre en kro ved den nye landevej mellem
Slagelse og Korsør og kroens navn blev nu "Ormslev Kro". Der var imidlertid gået et helt år med
genopbygning og forhandlinger, så først den 23. januar 1786 fik en kromand Christen Joensen fra
Solbjerg livsfæste tillige med den såkaldte Vårbyjord. Betingelsen var, at han skulle købe sine
drikkevarer i nærmeste købstad, men han måtte tillige ikke holde kro for sognets beboere. Betaling:
150 rdl- 1796 dør Chr. Eggers og en søn sælger gård og gods til kammerråd Giersing, som omgående
ønsker krobevillingen ophævet, idet han siger, at det er til skade for almuen og unge karle.
Dresuden vil han ikke udsætte sine bønder for fristelser, når de passerede kroen. Kroen skal
nedlægges. Chr. Joensen havde ikke noget imod nedlæggelsen, når blot der ikke blev bevilget en
anden kro i nærheden. Chr. Joensen er begravet på Vemmelev kirkegård 8. april 1803-
Den nye ejer er derefter Martin Birch som får gården i fæste indtil han i 1814 køber Ormslev kro
til selveje. Godset havde da atter skiftet ejer, til et interessentskab bestående af greve V.G.F.
Ahle- feldt-Laurvigen, kancelliråd S. Lindegaard og købmand Rasmus Møller. Martin Birch
s købesum var 2.750 rdl., dereaf var udbetalt 1750 rdl. ved december termin 1813, mens restbeløbet
står som pant i ejendommen. I 1831 lader Martin Birch den privilegerede kro genopstå idet han søger
kgl. bevilling med henvisning til, at han beskæftiger sig med hestehandel, især fra Jylland, Fyn og
hertugdømmerne. Drifter af heste og kvæg kommer dragende til gården som bedested. Han har flere
gange udvidet sine staldrum, således at han kan modtage ca. 50 stk. heste, og også erhvervet sig
flere jorder som kan anvendes til græsgange og samtidig give fourage til rådighed. Ved disse
foranstaltninger var hans gård det eneste bedested for drifter der havde passeret Bæltet. Det kgl.
stutteris heste gjorde altid ophold her, lige som hyppige vare- og brændetransporter mellem
Slagelse og Korsør. Der var endvidere sørget for stedets indretning, så andre rejsende i alminde-
lighed følte sig godt og bekvemt modtaget. Birkedommer, borgmester og justitsråd Birch samt Amtmand
Chr. Ludvig Stemann anbefalede andragenet på det bedste og sendte sagen videre til rentekammeret.
Den 27. oktober 1831 blev der så udstedt kgl. bevilling for Martoin Birch. Han måtte indtil videre
i sin gård drive Ormslev Kro. Den årlige afgift blev sat til 12 rdl.sølv med den klausul, at han
ikke måtte holde kro for egnens folk. Martin Birch fik ikke megen glæde af bevillingen, for han
døde året efter. Hans enke Kristine Sophie Birch førte gården og kroen videre. Historien fortsætter
under rin nr.789