Mulernes slægtshistorie er med Maren Nielsdatter Mule knyttet til slægten Freieslebens historie,
idet hun den 13. april 1683 giftede sig med Byfoged Peder Hansen Marup, og ved sin død 08 januar
1696 havde født ialt 11 børn, hvoraf kun 2 var levedygtige. Fra det første min stammoder Else
Pedersdatter Marup født 26 dec. 1685 død 02 sep 1772. Da hendes moder dør er hun ifl. skiftesamling
8 år gammel.
Skiftebrevet efter Maren Nielsdatter, som var Byfogededens kierste er udfærdiget af Johan Jensen
Borgmester udi Kjøge og Raadmand Jens Falch samme sted samt af Peder Christensen, Byskriver. Der
står: 1697 den 12 Juli da vare hr velærværdige kong. majestæts Byfoged Senor Peder Hansen Marup
bekræftet at der blev gjorde skriftligt skifte efter hans afgangne hustru Maren Nielsdatter, da
børnene navnlig Niels Pedersøn 2 år, Else Pedersdatter 8 år gammel var Børnenes morbroder Sr.
Rasmus Nielsen Mule Postmester presens, som deres Curator og deres formynder.
Inden dette skifte bliver Byfoged Marup den 04 juli 1697 viet til Sine Jensdatter. Hendes far er
Rådmand Jens Nielsen Falch, nok en af de rigeste mænd i Køge på den tid. Men det viste sig dog
først 300 år senere da to kabelarbejdere i købmand Langkildes gård, Brogade fandt Danmarks hidtil
største sølvskat. Udklip fra avisomtale findes som bilag (hos N-H).
I ufredstider blev sådanne skatte ofte gravet ned, og først fundet senere. Medens jeg selv (EF)
arbejdede på Aalborg museum blev der ude i skovbrynet ved Lundby bakker fundet en tilsvarende skat
af gamle sølvmønter. Drengen Niels er fundet som Birkedommer, men navnet uddøde idet eneste datter
giftede sig med en politimand fra København.
Derimod er Muleslægten ført videre med Rasmus Nielsen Mule i Køge med sønnen Johannes Rasmussen
Mule og dennes søn Rasmus Rasmussen Mule, som videreførte Postmestertitlen og den omfattende
Spinderigård, som jeg (EF) i forbindelse med tobakkens historie samt Køge Bys historie har omtalt i
korte træk. Det første kendte skøde på Manukfaktur eller Spinderigård, et herskabssted kaldet
Morianen med husningspligt for rejsende, stammer fra 1. december 1589. De mange ejere er beskrevet
og Mulerne starter 1690 indtil i hvert fald til 1809 hvor Rasmus Mule dør. Han havde da været
Borgmester fra 1767-1780 idet han afløste sin svoger Jan van Deurs og samtidig overtog
Spinderigården efter sin mors Birgitte Kirstine Arslebens svigersøn.
Det er imidlertid aldrig lykkedes nogen at fastslå hvorfra Mulerne kom og om de fortsatte i Køge
eller slog sig ned andet steds på Sjælland. Rasmus Mule og hans ukendte kone skulle have efterladt
mange børn men min kilde nåede ikke at finde frem til dem på Landsarkivet, og jeg har ladet det
ligge.
21 år gammel blev Else Pederdatter Marup Mule gift med Købmand Hans Hansen i Køge. Der var ingen
børn og han døde 04 aug. 1710. Der er ikke fundet noget skifte, men det formodes, at hun som 24
årig enke arvede hus og forretning samt en mindre formue.
Den 30 maj 1720 blev hun viet til Hans Henrik von Freiesleben født 1683, søn af Hovedpræst i Werdau
Johan Friderich von Freiesleben. Denne tyske linie går tilbage helt til 1400 tallet og menes at
være indvandret fra Bøhmen i sin tid.
Efter tiden i Køge får mine danske rødder deres virke i Ringsted og Kalundborg. Først som meget
ansete Købmænd senere som lige så velanskrevne gårdbesiddere, hvilket er beskrevet i tre bind
erindringer. Officersfamilien som tjente de danske konger op til vore dage startede med ovennævnte
Hans Henrik Freiesleben. Dernæst en yngre bror til min tip-tip oldefar omkring 18 hundredtallet.
Iøvrigt kan henvises til min bog i to bind "Slægtens traditioner i den danske hær" fra år 1700 til
dato. Beskrivelsen omhandler også min Oldefar og især min far som begge var Dragoner.
Når man ikke har nøjagtige oplysninger fra kirkebøger, folketællinger el. lignende vedr.
Muleslægten er det muligt at finde noget frem af diverse kilder: eks:
Danmarks Adelsårbog 1904 side 330...................
Universitetets program 1669................................
Hoffmanns Fundationer l -1755 side 262-66
V-1760 " 78-81
IX-1763 " 148
Kirkehistorisk samling 3 RK Vl 1687-89
Personalhistorisk Tidsskrift
G.L. Wad 5 RK Vl 1909 side 15
Fra Fyens Fortid l-1916 " 115
Numismatisk Forenings medlemsblad XlV 1936
Trap Danmark gamle og nyere årgange er gennemset og mange oplysninger derfra ligesom fra
ovennævnte kilder er formidlet gennem diverse rin nr. og noter.
Noget er nedskrevet separat og foreligger i fotokopier, ligesom brev af 29 marts 1989 fra
Werner Jensen Bangsbovej 19, Frederikshavn med oplysning om Ligstenene fra Hammer kirke i
Vendsyssel. Han er i besiddelse af et omfattende arkiv over familier fra Nordjylland og løste en
opgave vedr. en Freiesleben i Hirtshals som også stammede fra Kåstrupgård v/ Kalundborg.
Lad mig i samme forbindelse henvise til en 2 siders artikel i Aalborg Stiftstidende søndag den 19.
december 1999 der vedrører en slægtshistorie af Jørn E. Toldbod, Sindalvej 19 Aalborg telf. 98
157965
Han skriver vedr. slægtsskab til Mulerne:
Bl. a. et par slægtsbøger på mødrende side om Hammer Bakker og om "den skæve rekrut" Lars
Peter Poulsen død 13. dec. 1873. Han er Jørn Toldbods tipoldefar, og fik sin skæve ryg som barn, da
han blev stanget af en tyr. Han blev far til en uægte søn Niels Chr. Larsen med pigen Maren
Johanne født i Dronninglund, som han aldrig giftede sig med.
Derimod bliver han gift med Ane Johanne Poulsdatter fra Sønderholm. Født på en gård som endnu
ligger på Tjelevej 30. Her får de siden en pige Petrea Cacilie Larsen, som siden blev Jørn
Toldbods mormor.
Tipoldemoderen Maren Johanne, som kom i ulykke med den skæve rekrut, var tipoldebarn af
Axel Jørgensen Schioldan, som kom til Nordjylland , fordi han flygtede fra tre års arbejdslejr på
Bremerholm i København. Her skulle han sone, at han i 1738 uforvarende kom til at skyde et af
kongens krondyr.
Imidlertid dukker han op to år senere, altså i 1740, som forpagter af gården Hørbylund og
siden på gården Haven, som også ligger i Hørby, inden han blev selvejer og købte gården
Voersaakrog.
Denne Axel Jørgensen Schioldan er den af Jørn Toldbods aner, som fører slægten længst
tilbage i historien, nemlig til 1368 i slægten Mule, en gammel fynsk familie af købmæmd og
studehandlere, og som i 1400-tallet giftes ind i den oprindeligt nordtyske hærførerslægt Rantzau,
som også går langt tilbage.