Kilde: ALLGEMEINE DEUTSCHE BIOGRAPHIE, BD. 7 LEIPZIE 1878.
Johan Karl Freiesleben fortsat:
I Mannsfelddischen udførte han ændringer med stor dygtighed, på det praktiske arbejde, gennem
forbedring af kobberstøbe-processen ved anlæg af minegange og skakter. Men også på det
videnskabelige felt, gennem undersøgelser af jernmalmen er hans betydelige værk "bidrag til
kendskab om kobberskiffer-bjerge" publiseret 1807-1815. Efter oprettelsen af kongeriget Westfalen
vendte Freiesleben 1808 tilbage til FREIBERG, men forblev til sin død MEDLEM af MANSFELDER
BJERGVÆRKSRÅD. Med sin udnævnelse til BERGRATH er han også tilknyttet den videnskabelige samling i
FREIBERG. På Universitetet i WARBURG tog han en DOCTERTITEL i 1817 og i 1828 fik han anerkendelse
fra VIDENSKABELIGT ACADEMIE i BERLIN. Da chefen for alle bjergværker, OBERBERGHAUBTMANN von Herder
døde i 1838, indtrådte Johann Karl Freiesleben i dennes sted, og dermed i spidsen for det sachsiske
MONTANWESEN, i hvilken stilling han i 1842 udviklede en utrættelig velsignet dygtighed. Som
anerkendelse for sine fortrinlige tjenester fik han ORDENS- og FORTJENSTTEGNET med COMTHURKORSTET.
Men det største minde om hans betydningsfulde arbejde, må dog påregnes at være den ære, at
mineralet FREIESLEBENIT er opkaldtt efter ham. Dette mineral, som hører til BOURMONIT gruppen,
påviste han i MANSFELDER Kobberminen. Betegnelsen er ANTIMONKOBBERGLANS, som også indeholder en del
sølv. Det kry- stalliserer bombisk i oftest særdeles veludviklede og fladerige krystaller. Farven
er stålgrå med stærk metalglans. Hårdhed 3 vægtfylde 5, og har ingen tydelig spaltning. BOURMONIT
er fundet forskellige steder i Tyskland, England og Amerika, sammen med andre Kobber og Blymalme.
Fra HARZ og ERZGEBIRGE er det monokline,hyacintrøde krystaller. Under en rejse han foretog til
MESSINGVÆRKET i NIEDERAUERBACH i 1846 blev han syg og døde 71 år gammel. I FREIBERG KIRKE er
ophængt et maleri af Johann Karl Freiesleben. I sine sidste leveår havde han udgivet en lang række
videnskabelige afhandlinger og oversættelser fra bl. a. den franske litteratur. I 1820 havde han
påbegyndt udgivelsen af et magasin der beskrev den mineralske topographie i SACHSEN og omliggende
lande.
Hans Freydank opremser i NEUE DEUTSCHE BIOGRAPHIE, BERLIN en meget lang række af årstal og
udgivelser af Johann Karl Freiesleben, samt et stort antal personer, som går i dybden hvad angår
hans store fortjenester. I MEYERS GROSSES PERSONEN LEKSIKON er kun opført få linier som nekrolog.
Hans store videnskabelige arbejde udgik fra STAATLICHES MUSEUM FUR MINERALOGIE i DRESDEN. Da min
ældste søn, Niels-Henrik sidste år (1992) var i DRESDEN, var det planlagt, at han skulle skaffe
nogle flere konkrete oplysninger om hans afstamning. Men desværre var Museet totalt lukket på grund
af ombygning og renovering, så det måtte opgives. Man kunne i bedste fald skrive til Museet, men
jeg skriver et dårligt tysk, så det overlader jeg til andre.