NEUE DEUTSCHE BIOGRAPHIE BERLIN 1960.
MEYERS GROSSE PERSONEN LEKSIKON.
ALLGEMEINE DEUTCHE BIOGRAPHIE BIND 7.
NOUVELLE BIOGRAPHIE GENERALE.
TH. HAUCH FAUSBØLLS SLÆGTSHÅNDBOG ÅR 1900.
FRU VITA FREIESLEBEN, HELLERUP.
KALUNDBORG BY OG EGNSHISTORISKE ARKIV.
MIDTSJÆLLANDS LOKALHISTORISK ARKIV RINGSTED.
AALBORG LOKALHISTORISK ARKIV.
De fremmede sprog tysk, fransk, og latin har jeg oversat efter bedste evne.
Slægtens oprindelige navn har jeg omtalt, og indvandring har oprindelig sket fra BØHMEN og er
DESCENDENTER af FRANKERE - BØHMERE og SACHSERE. De første påviselige er: CHRISTOPH - LEONHARD -
ÆGYD DIE FREYESLEBEN De modtog Våbenbrev af Kejser Carl 5. i SPEYER 24. mar 1544. Våbnet er optaget
i DANSK HERALDISK SELSKABS VÅBENRULLE NR 522 for AGNATER - det vil sige slægtninge som fødes i
mandlig linie på sværdsiden. KOGNATER er slægtninge som fødes på kvindesiden. Det vi føre for vidt
af nævne alle personer, som jeg har fundet frem til, og det er også vanskeligt at binde dem sammen
i familier.
Det synes muligt, at vor afstamning kan stamme fra Fyrstendømmet REUSSE. Dette Fyrstendømme
omfatter byerne GERA - GREISS - PLAUEN - og ligger i et område mellem floderne SAAL og ELSTER.
Tidspunktet for Hans Henrik's fødsel 1683 sammenfatter tidspunkt for en søn af hans Farbroder Johan
Friedrich von Freiesleben (1690-1770), som fik Rigsadelspatent i 1738. Hans Stilling var Kammer und
Bergrat, samt Kanzler und Konsistotial-Præsident. Hans søn Johann Friedrich (1728-1790) beklædte
stillingen som Hof- Justits und Konsistorialrat( Fyrstendømmet Reusse's højeste gejstlige
myndighed) og en anden søn Christian Friedrich (1729-1806) var Regierungsrat.
Den mest omtalte person, som er beskrevet biographisk, er den legendariske:
Johann Carl Freiesleben (han benævnes ikke von) født 14 juni 1774 i FREIBERG og død den 20 marts
1846 i NIEDER-AUERBACH (idag RODEWICH).
Hans historie er meget omfattende. Det fremgår intet om, hvor han nedstammer fra, men i stamtavlen
har jeg anbragt ham i en linie der udgår fra DRESDEN, men andre muligheder er til stede. I
FREIEBERG KIRKE er ophængt et maleri af Johann Carl Freiesleben. Hans slutstilling var
OBERHAUBTMANN og chef for alle Bjergværker i Tyskland.
Det fortælles, at sønner af en bjergværksfamilie i hans fødeby FREIBERG som dreng gjorde ham
interesseret i at studere bjergværksdrift, og han brugte sine skoleferier til forstudier. Straks
efter sin gymnasieeksamen fortsatte han på bjergværksacademiet i 1790-1795, og sammen med von BUCH
og von HUMBOLDT indledte han sin første store videnskabelige rejse gennem SACHSEN og THYRINGER
Wald. Derefter fortsatte Karl Freiesleben et studium i retsvidenskab i LEIPZIG og sammenholdt sine
studier vedrørende lagformationer i HARZEN.
I følge med A. von HUMBOLDT foretog han i 1795 en rejse i Alperne gennem SAVOYEN, og foretog en
sammenligning med den SACHSISKE Jura og sine resultater fra det sydlige Tyskland. Efter.denne rejse
fik han i 1796 stilling som BERGAMTSASSESSOR i MARIENBERG - og derefter i 1799 som BERGMEISTER i
JOHANNGEORGENSTADT og år 1800 som direktør for MANNSFELD-DICHSEN Bjergværk, og med titel som
BERGCOMMISSIONS-RATH i EISLEBEN. Men hele tiden fandt Johann Karl Freiesleben ledige stunder til
videnskabeligt arbejde. Bl. a. undersøgelser om gasarter i kulminegange. I Mannfelddischen udførte
han ændringer med stor dygtighed, på det praktiske arbejde gennem forbedring af kobbersølvprocessen
ved anlæg af minegange og skakter. Men også på det videnskabelige felt, gennem egne undergøgelser
af jernmalmen er hans betydelige værk "bidrag til kendskab om kobberskifferbjerge" publiseret
1807-1815. Efter oprettelsen af kongeriget Westfalen vendte Freiesleben 1808 tilbage til FREIEBERG,
men blev til sin død DEPUTERMEDLEM af MANSFELDER BJERGVÆRKSRÅD. I FREIEBERG beskæftigede han sig
som rådgiver for Hovedamtets Bjergchef. Hovedsageligt med organisation og forbedringer i bjergdrift
og støbesager, og var med mange tekniske fremskridt især betroet ledelsen af det statslige og
handelsmæssige Hovedbjergværk. Med sin udnævnelse til Bergrath er han også tilknyttet den
videnskabelige samling i FREIBERG.
På Universitetet i WARBURG tog han en Doctortitel i 1817 og i 1828 fik han anerkendelse fra
Videnskabeligt Academie i BERLIN.
Da Chefen for alle Bjergværker, Oberberghaubtmann von Herder døde i 1838 indtrådte Johann Carl
Freiesleben i dennes sted, og dermed i spidsen for det sachsiske MONTANWESEN, i hvilken stilling
han i 1842 udviklede en utrættelig velsignet dygtighed. Som anerkendelse for sine fortrinlige
tjenester fik han ORDENS og FORTJENSTTEGNET med COMTHURKORSTET. Men det største minde om hans
betydningsfulde arbejde, må dog påregnes at være den ære, da mineralet FREIESLEBENIT blev opkaldt
efter ham. Dette mineral som hører til BOURMONIT gruppen påviste han i MANNSFELDER Kobberminen.
Betegnelsen er ANTIMONKOBBERGLANS, men indeholder også en del sølv. Det krystalliserer bombisk i
oftest særdeles veludviklede og fladerige krystaller. Farven er stålgrå med stærk metalglans.
Hårdhed 3, vægtfylde 5 og har ingen tydelig spaltning. Bourmonit er fundet forskellige steder i
Tyskland - England og Amerika sammen med andre Kobber og Blymalme. Fra HARZ og ERZGEBIRGE er det
monekline, hyacintride krystaller. Under en rejse han fortog til MESSING VÆRKET i NIEDERAUERBACH i
1846 blev han syg og døde der 71 år gammel. I sine sidste leveår havde han udgivet en lang række
videnskabelige afhand- linger og oversættelser bl. a. fra den franske Litteratur. I 1820 havde han
påbegyndt udgivelsen af et magasin der beskrev den mineralske topographie i SACHSEN og omliggende
lande.
Han var udmærket kendt af familien på "Oxemosegård", idet der blandt Signe Jensens efterladenskaber
var et håndskrevet notat om Carl Freiesleben. Hun døde i Årby i den høje alder af 94 år, elsket af
naboer på grund af sin omsorg for sine medmennesker. Hun var et yndet emne for Kalundborg avis
fordi hun både som 85 årig i 1956 og 90 årig i 1961 kunne fortælle om sit liv.
Vor tyske slægt har af navn været det gammelsachsiske eller plattyske "FRESLEWEN", "FRISLEWEN",
"FREYESLEBEN" d.v.s. den fri-levende. Familien er siden begyndelsen af det 16'århundrede påviselig
i OBERFRANKEN og ØSTTHÜRINGEN og frembragte et antal Jurister og Theologer af meget stor anseelse.
Ovennævnte Johan von Freiesleben (1620-1691) regner vi for stamlinie til Danmark. Skudsikkert bevis
mangler dog.