Erik Mule blev student 1686, studerede 1687-90 udenlands bl. a. i Leiden. 1691 blev han af sin
stedfader, der var professor ved Odense Gymnasium, adjungteret i dennes andet embede som Rektor ved
skolen.. 1693 Konrektor, og tog 1696 Magistergraden, designeredes 1700 til Professor ved Gymnasiet
og succederede 1711 sin Stedfader Professor Elias Naur som Professor i Græsk. 1726 fik han titel af
Assessor i Højesteret. I 1739 mistede han synet, og til sin død 30 jan 1751 måtte Erik Mule lade
sit embede bestyre af vikarer. Han var en velbegavet mand, der ikke alene var hjemme i de gamle
sprog, men også i lovkyndighed, hvorfor man antog, at han med sit gode hoved kunne have gjort
karriere i Statens tjeneste, om han havde villet. Men han foretrak at beholde sin frihed i en mere
tilbagetrukken stilling, og ærgjerrighed fristede ham ikke, ligesom han var meget forskellig fra
andre mennesker, og i det hele taget havde sine egne meninger i religiøse og andre sager. Hans Vid
var nok som bekendt. Endnu lever hans navn i Odense "Mulernes Legatskole", den nuværende form for
de såkaldte keteketiske skoler, der ved flere Mulers omsorg oprettedes i henhold til testamentarik
bestemmelse af hans fætter Rasmus Mule død 1720, og hvis grundfond såvel Erik Mule som hans søster
Anna, Professor Bircherods enke forøgede med en del bøndergårde.